Der har været temmelig stille på bloggen i den seneste tid.
Det skyldes et forrygende travlt efterår med fokus på uddannelse.
Jeg vil benytte lejligheden til at ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår!
2017 vil byde på mange spændende udfordringer. Jeg ser mest frem til at bruge 1/2 år på at fordybe mig i udviklingen af en ny applikation til specialundervisningen – mere om det senere.
Ligeledes arbejder vi intensivt med at Teknologikonferencen, der finder sted d. 18.september på Hotel Nyborg Strand.
Min julegave fra mig til jer er henvisning til to apps, der vækker min begejstring.
1 Amaziograph er en fin app, der giver mulighed for at kreere egne mandalas, farvelægge og udprinte dem. Her er mange brugsperspektiver lige fra matematik (spejlinger, symmetri) til kreationer der kan bruges i billedkunst mm.Filmen giver et indblik i nogle af de mange fine muligheder der findes. App’en kan fint bruges uden en pen.
2 Keeble er et tastatur til iPad, der giver mange indstillingsmuligheder. Både for layout, men også for betjening. Fx findes der et højkontrast layout med tydelig markering af ordforslag og vokaler. Ligesom fx Intowords gives der kontekstafhængige ordforslag. Eneste ulempe er prisen.